IC Robotics Blog | Automated text production

Hvorfor producere tekster gennem en NLG software? | IC Robotics

Skrevet af Janni Jul Christiansen | 18-11-2022 15:50:00

At producere tekster har altid været en manuel proces, der har krævet menneskets hånd. Før i tiden blev tekster skrevet med papir og blyant, men i takt med den digitale udvikling er der kommet flere og flere teknologiske værktøjer, der kan hjælpe med at effektivisere skriveprocessen. 

Og så kan man jo stille sig selv spørgsmålet; kommer der et tidspunkt, hvor Content Writeren må lægge blyanten, fordi skriveprocessen er blevet 100% overtaget af teknologien? 

Måske. Måske ikke. Spørgsmålet er, om vi overhovedet har lyst til, at den overtager?

AI-Teknologien findes allerede

Fordi teknologien er faktisk allerede derude. Der findes databaserede AI-værktøjer, der kan generere tekster til dig. Problemet er bare, at AI endnu ikke er kommet der til, hvor den har en god nok sprogforståelse til at kunne lave tekster, der giver mening for læseren. 

Nogen vil mene, at det er bedre at have dårlige tekster end ingen tekster. Og det kan der selvfølgelig være noget om. Dine kunder vil sikkert godt kunne acceptere de tekster, AI kan generere, hvis der er den information, de skal bruge. Men de vil sandsynligvis også godt kunne se, at det er gentagne tekster, der er dårligt opbyggede og i et kunstigt sprog. Og hvilket indtryk giver det så af din virksomhed? Udstråler det, du gerne vil? 

AI vs. det naturlige sprog

For det er den magt, sproget har. Det er med til at vise, hvem du er. Det er derfor, at vi inden for det skriftlige sprog taler om tone of voice (den måde dit brand kommunikerer til målgruppen). Det naturlige sprog er vigtigt for, at vi kan møde vores kunder i øjenhøjde.

Så måske handler det om at bruge teknologien, der hvor den giver mening - der hvor den kan optimere vores processer, så vi kan koncentrere os om de opgaver, kun vi kan løse.

For det er nemlig det, kunstig intelligens (AI) kan. Den kan gøre maskiner i stand til at håndtere og effektivisere repetitive opgaver i arbejdslivet. Og det gode ved maskiner er, at de kan lave flere ting på kortere tid, end hvad vi mennesker kan.

Men hvor og hvornår giver det så mening at bruge AI i skriveprocessen? 

Få tekster i et naturligt sprog med NLG

Med en NLG software kombinerer du det bedste fra mennesket og maskinen. 

NLG (Natural Language Generation) er en gren under kunstig intelligens og betegner en software, der automatisk kan generere tekster ud fra struktureret data.

Fordelen ved en NLG software er, at du bruger menneskeligt input til at berige dataen, så teksten kommer ud med et forståeligt sprog, der passer til jeres tone of voice. Du kombinerer kunstig intelligens med menneskelig intelligens og får datadrevede tekster i et natuligt sprog med en maskines fart og skalerbarhed. 

Og det går ud over, hvad mennesker eller AI er i stand til alene.

Brug nlg der hvor det giver mening

Det giver særligt mening ved den type tekster, hvor du skal skrive flere af de samme. Det kan eksempelvis være produkttekster, metatitler og metabeskrivelser. Det er en af de der repetitive opgaver, der kan suge den kreative sjæl ud af en Content Writer. For helt ærligt; hvor mange gange kan du skrive en tekst om en t-shirt, uden at det bliver en gentagelse af det, du tidligere har skrevet? 

Undgå duplicate content og bliv venner med google

For ja, her er en anden udfordring; Google. Google hader duplicant content (ensformigt indhold). Så ikke nok med, at du skal skrive informative tekster i et forståeligt sprog - de skal også være forskellige. Puh, man bliver jo helt forpustet ved tanken.

Og her kan der altså opstå magi, når mennesket og maskinen arbejder sammen. For med en NLG software har du adgang til produktrelevant data, der kan bruges direkte i teksten, samtidig med at du kan give den tekstmæssige variationer, den kan bruge til at generere teksten. Og når softwaren har alt den information, den skal bruge, kan den automatisk lave nye og unikke tekster, hver gang du får et nyt produkt.

Du letter din egen arbejdsbyrde og bliver samtidig gode venner med Google - genialt, ikke?

Ai + humans = superhumans

På den måde komplementerer mennesket og AI altså hinanden. Du får menneskets sproglige forståelse og kreativitet med AI’s fart, skalerbarhed og kvantitative egenskaber. Til sammen giver det overmenneskelige egenskaber, der kan give konkurrencemæssige fordele. 

Og hvis du var i tvivl, så ja, IC Robotics er en NLG software!

Hvis du gerne vil vide mere om automatiserede tekster, NLG software, og hvordan IC Robotics kan gøre dit arbejde nemmere? Så download vores E-bog.